KAREN MUKUPA
BIOGRAFI






Karen Mukupa udkom i foråret med "DREAMER" - hendes første album i 7 år, som nu høster stor succes i udlandet.

Musikken på det nye album er et helt specielt mix af reggae, afro, latin, en snert af hiphop og ikke mindst et ordentligt stænk R&B, som gør udtrykket på "Dreamer" helt unikt. "Dreamer" er produceret af flere producere; Tom J., Robin Hannibal og "Food Palace Music" bestående af Freshi, Rasmus Allin og hovedmanden Pharfar, som har skabt en rød tråd gennem albummets forskelligartede sangperler.

"DREAMER" blev taget vel imod herhjemme i lille Danmark, men ikke mindst i udlandet.
Derfor har Karen fået distributionsaftale med Tyske Edel Music samt bookingbureau ASS Concerts (Tina Dico, Vincent Van Go Go, Volbeat m.fl.) som arbejder på turné i Tyskland sidst på efteråret/start forår 2010.

Karen har også en bog på vej om Natasja der udkommer i efteråret på Politikens forlag.

Anmelderne skriver:

"Dreamer er et meget troværdigt album fra en sangerinde, der på trods af at hun har oplevet stor sorg, hylder livet og fortsat tør drømme videre."
Henrik Bæk, Gaffa

"Hun træder fra start frem som den fremragende sangerinde hun er. Sidst hun udsendte et album var hun rå i tonen, men denne gang er hun blid som et lam. Og altså med en virkelig stærk vokal."
Ole Jakobsen, DR


Agent: Morten Hundahl / hundahl@upfrontmusic.dk



LINKSPRESSELIVE VIDEOS


UPFRONT MUSIC © Bredgade 71 A / 1260 København K / Danmark / info@upfrontmusic.dk / +45 70 266 367