

|
|
Et syv mand stort orkester
bestående af den klassiske rock besætning; guitar, bas,
trommer og klaver, tilført et ganske særligt touch af
folket legelyst i form af akustisk guitar, violin, saxofon og
forførende sirenesang. Bandet anføres af den 22
årige sangskriver, Didium, som oprindeligt startede
orkesteret op i midtjylland. Dengang inviterede sangskriveren, som
et eksperiment, 6 mere eller mindre bekendte musikere i studiet for
at indspille en demo, og endte hurtigt med at blive til et rigtigt
orkester. Bandet fik først for alvor opmærksomhed da
deres opfølgende EP, "Bonnie Turned Black" i februar 2008
blev kåret "Månedens Demo" i Gaffa. Bandet tog herefter
på en landsdækkende turné med 10 koncerter
på en måned, og modtog i april Mymusic Legatet, som
ledte til endnu flere koncerter og gode anmeldelser på Spot,
Vesterbro, Jelling og Skanderborg Festival.
Om bandet siger Didium selv: "Min
mission, som sangskriver, er at skrive melodiøs pop, der
samtidig med at sætte sig i bevidstheden efter de
første par gennemlytninger, også åbner op for en
anderledes, interessant dimension, der både tekst og
lydmæssigt giver lytteren udfordringer og lyst til at dykke
til bunds i vores univers." Selve ordet Didium er begreb for den
følelse, som gør mennesker i stand til at være
naturligt høje på musik. Resten af det lange knudrede
navn er inspireret af et sæligt billede af skuespillerinden,
Faye Dunnaway, som Bonnie, i filmen Bonnie & Clyde fra
1967.
Bandet vandt i august senere
på året den årlige Starfighters konkurrence
på Skanderborg Festival, og udgiver til marts 2009 deres
debutalbum "Whimsical Beauty", på festivalens selskab Frisker
Music.
Pladen er produceret i to
ombæringer, i første omgang af Søren Zahle og
Thomas Alstrup (UTAH), og dernæst i nyt samarbejde med Henrik
Marstal (Annika Aakjær).
Agent: Morten Hundahl /
hundahl@upfrontmusic.dk
LINKSPRESSELIVE VIDEOS
|